Har aktier toppet? PDF Udskriv
m_96.jpg

Jens_megafon

Mit navn er Jens Balle og jeg er adm. direktør i Handelsinvest. Jeg har en mangeårig erfaring med investering og har arbejdet i både ind- og udland.

Mine kommentarer tager ofte udgangspunkt i psykologien bag markedet - et emne jeg ofte holder foredrag om i forskellige sammenhænge.
sign_05

Der er flere analyser, der i øjeblikket peger på en opbremsning i dansk økonomi. Måske endda også i verdens økonomien. Men det gør ikke, at man skal undgå aktier i en portefølje, dog skal man overveje, om aktieandelen er for stor.

boligsiden_dec07_lille.jpgDer kan være flere ting, der i øjeblikket berettiger til, at aktier ikke skal stige eller måske skal falde:

  • Engergipriserne er steget markant
  • Ejendomsmarkederne går trægt
  • Likviditeten til finansiering er lidt mere presset.


    Den danske økonomi har på det seneste oplevet særdeles flot fremgang. Vi har bl.a. en meget lav arbejdsløshed i øjeblikket - noget der påvirker til en positiv stemning blandt forbrugerne. Men kigger dansk_jobindeks_lille.jpgman på udviklingen i antallet af opslåede stillinger på www.jobindex.dk, kan udviklingen være ved at vende i øjeblikket.

    Der kan altså være grund til udsigt til mindre fremgang i en periode i både den danske og den globale økonomi.

    Aktier ud af porteføljen?

    Skal man så helt undgå at have aktier i sin portefølje i øjeblikket? I en situation hvor aktier måske vil klare sig dårligt, lyder det umiddelbart som en god ide, ikke at have aktier i porteføljen.

  • Mange analyser har påpeget, at aktier - over tid - giver et bedre afkast end investering i obligationer. Noget mange danskere har taget til sig, og på den baggrund har øget andelen af aktier i porteføljerne. Men den nuværende situation taler ikke for, at man sælger alle aktier for at genkøbe disse senere, når markedet er faldet. 

    En sådan strategi har nemlig altid to udfaldsmuligheder:

  • Du kan få ret
  • Du kan tage fejl

    Og i den situation hvor du ikke får ret, risikerer du, at markedet kører fra dig, og det kan blive dyrt for dit afkast. 

    Man skal i stedet overveje, om man i øjeblikket har for mange aktier i sin portefølje, - altså overveje om risikoprofilen er for høj. Er den det, kan det være en god ide at mindske andelen af aktier.

    Invester i trenden

    Globalt sker en løbende opsparing. Mange udviklingslande er på vej mod bedre tider og en del af de øgede midler man - især middelklassen - får adgang til, spares op til senere forbrug. Det har stor betydning for dit afkast, da disse midler skal investeres. Se eksempelvis det kinesiske marked. Mange kinesere der får flere midler, vælger at spare en del af disse midler op. I første omgang har de købt kinesiske aktier, men på sigt forventes det også, at disse midler kan investeres i andre markeder.

    Vi kan altså se frem til, at flere og flere midler skal investeres, hvilket vil øge efterspørgslen efter obligationer, aktier og ejendomme. Et emne Alan Greenspan er meget fortaler for i sin bog "The Age of Turbulence: Adventures in a New World". En absolut læseværdig bog for enhver investor.

    Som investor er det derfor vigtigt, at du investerer i trenden og ikke forsøger at time ind- og udgange efter en kortsigtet jagt på profit.
  •  
    Handelsinvest, Østergade 2, 7400 Herning, Danmark, Telefon: +45 9712 3355 | info@handelsinvest.dk | sitemap