|
Du er dine penges værste fjende |
 |
 |
 |
|
|
Mit navn er Jens Balle og jeg er adm. direktør i Handelsinvest. Jeg har en mangeårig erfaring med investering og har arbejdet i både ind- og udland.
Mine kommentarer tager ofte udgangspunkt i psykologien bag markedet - et emne jeg ofte holder foredrag om i forskellige sammenhænge. |
 |
|
Vore hjerner er desværre sat sådan sammen at vi er nogle rigtig dårlige investorer. En del af det skyldes at grundstammen til hjernen er "udviklet" på et tidspunkt og i en tidsalder hvor der stilledes helt andre krav til os. Det lider vi stadig under.
Faktisk er hjerneforskere citeret for at sige at vore hjerne ikke er udviklet til aktiehandel, men til at dække behovene "æde, slås og bolle" (beklager sprogbruget men det er direkte citeret) og hjernen belønner os med stoffet dopamin for at opfylde disse behov.
Dopamin er hjernens egen narkotika. Et stof der giver velvære og får os til at have det godt. Stoffet bruges især i forbindelse med disse meget dyriske behov - som jo alle er udviklet langt tilbage i tiden, hvor det jo netop handlede om at overleve (æde), forsvare sig (slås) og sikre at arten overlevede (bolle).
Spillelyst belønnes
I vores udviklede verden er nogle af de gamle dyder ikke så anvendelige. Så det at slås erstatter vi med sport eller spil. Det har nemlig den samme effekt: belønning af hjernen med stoffet dopamin.
I en stor undersøgelse lod man deltagerne spille et simpelt spil med hurtig afgørelse mens man scannede deres hjerner. Undersøgelsen viste at vi mænd har en meget større grad af belønning - hvilket måske forklarer vores store interesse for sport og spil.
Samme effekt kan vi opnå ved eksempelvis aktiehandel. Man køber en aktie den ene dag og næste dag er den steget - så har man (til dels) vundet spillet og får sin belønning. Aktien sælges og en ny købes. Stiger denne også har man igen vundet og hjernen belønnes.
Stiger den ikke har vi en tendens til at miste fokus fra denne investering og i stedet fokusere på mere vellykkede. En meget naturlig reaktion at fokusere på det der går godt, men desværre fører det til at vi tager små gevinster og store tab. En meget uheldig situation for dine investeringer.
Faktisk kan vi få vores belønning to gange:
1. Når vi realiserer den - ofte lille - gevinst.
2. Når vi fortæller alle de andre (mænd) om det til familiefesten, i golfklubben, på arbejde, til fodbold eller hvor vi nu har mulighed for at komme med den slags historier.
I den forbindelse er det vigtigt at huske at de fleste KUN fortæller om succeserne. Det giver ikke samme status - eller belønning af hjernen - at fortælle om de gange det går skidt!
Overvurdering
Jeg har flere gange skrevet om menneskers tendens til at overvurdere egne evner. Også om det faktum at der er en tendens til at mænd især overvurderer egne evner. Men kvinder kan også!
I bogen Freakonomics af Steven Levitt & Stephen Dubner kigger de blandt andet på dating-sider på internettet. 30.000 - amerikanske - profiler afslører blandt andet at:
| Overvurdering på dating-sider |
Mere end 4% hævdede at de tjener mere end $200,000 per år
- for den typiske internet bruger er tallet mindre end 1% |
| De er en tomme højere end det nationale gennemsnit |
Løj om vægten
- Mænd oplyste en vægt på linie med det nationale gennemsnit
- Kvinder oplyste en vægt på 20 pund mindre end gennemsnittet |
70% af kvinder beskrev dem selv som pænere end gennemsnittet
- heraf 24% der beskrev dem selv som “very good looks” |
| 67% af mændene beskrev dem selv som pænere end gennemsnittet |
Så enten er det de vellønnede, høje, slanke og meget pæne singler - specielt kvinder - man kan finde på dating-sider eller også er der her et godt fingerpeg om at vi overvurderer os selv - og det gælder også for kvinder.
Det kan være rigtig godt og er i grunden en god tankegang, at have positiv indstilling til egne evner. Men det er dog også vigtigt at kende sine begrænsninger. Specielt når man bevæger sig ud på et så avanceret område som de finansielle markeder.
Professionelle og psykologien
Begår professionelle ikke de samme fejl? Det er et yderst relevant spørgsmål i denne sammenhæng.
Jo til dels gør de. De har dog en kæmpe fordel idet de kan tage en mere professionel holdning til tingene. Det er deres job og ikke deres egen økonomi - selvom de formentlig også selv investerer - de har med at gøre. Samtidig har de - ihvertfald i investeringsforeninger - nogle regler og politikker de er underlagt. Det er med til at mindske fejlmulighederne!
Dernæst er der jo også den mulighed at nogen faktisk er bedre udviklet til at investere end andre - som det også gælder for andre fag. Det har man naturligvis også undersøgt indenfor investorpsykologi, og analysen viste klart at en type mennesker var bedre udstyrede til at tage beslutninger om investeringer; nemlig psykopater.
I forsøg lod man to grupper deltage i spil med store gevinstmuligheder og hurtig afgørelse - hvilket jo minder om de finansielle markeder. Det interessante var at kigge på hvordan den enkelte klarede sig i de situationer hvor de tabte spillet og efterfølgende skulle spille igen. Gruppen der bestod af blandt andet voldskriminelle klarede sig markant bedre end andre. Den anden gruppe lod følelserne involvere i beslutningerne og blev derfor dårligere til spillet.
Når jeg er ude at holde foredrag er der tit nogen der spørger: "Når du nu ved alt det der, må du jo være meget velhavende". Til det kan jeg kun svare, at jeg jo desværre begår de samme fejl. Min hjerne indeholder de samme mekanismer - men jeg er dog begyndt at tænke mere over det! Forhåbentlig dog ikke i en sådan grad at jeg er psykopat?
God sommer!
|
|
|
|
