 |
|

|
Mit navn er Jens Balle og jeg er adm. direktør i Handelsinvest. Jeg har en mangeårig erfaring med investering og har arbejdet i både ind- og udland.
Mine kommentarer tager ofte udgangspunkt i psykologien bag markedet - et emne jeg ofte holder foredrag om i forskellige sammenhænge. |
 |
|
Man kan næsten ikke åbne en avis eller tænde for fjernsynet uden at få finansiel død og ødelæggelse i hovedet. Der er ingen tvivl om, at vi har nogle ufordringer med verdens økonomi, men er det ikke for tidligt at erklære den død?
7 gode år.....
Der har gennem historien været talrige eksempler på, at gode perioder får ende og afløses af dårlige perioder. Og - heldigvis for det - ofte afløses dårlige perioder af gode perioder. Sådan har det altid været og sådan vil det formentlig fortsat være.
Hvorfor er aviser og kommentatorer så så negative i øjeblikket? (Og hvorfor var de ikke så negative for et års tid siden, hvor vi kunne have brugt forudsigelsen til noget?)
Det skyldes, at vi desværre er rigtig dårlige til at forudsige. Meget ofte tager vi nemlig udgangspunkt i den nuværende situation og fremskriver denne. Og vi husker ikke ret lang tid tilbage, når vi forudsiger. Det gør, at vi bliver ekstremt positive, når det går godt - og allermest positive lige før det går skidt. Og vi bliver ekstremt negative, når det går skidt - og igen allermest negative lige før det begynder at gå godt.
Og det skal vi huske på, når vi læser eller hører kommentarer fra markedsdeltagere. Ikke kun lige i øjeblikket, men også når det går godt! For træerne vokser ikke ind i himlen!
Ikke markante bevægelser
I et historisk perspektiv har vi ikke set markante bevægelser i 2008. Der har været store og voldsomme bevægelser, men sammenlignet med historikken er det ikke markant, viser statistik fra Dow Jones.
Målt på daglige bevæ-gelser er der ingen af årets dage, der kommer på en top-20 over de største daglige fald i hele indeksets levetid!
Faktisk skal mange af de største fald hentes i en svunden tid før daytradere, internethand-lere eller subprimekrise var på alles læber, som det fremgår af grafikken.
Til gengæld har 2008 hele TRE placeringer på alle tiders top-20 liste over daglige stigninger! Hvem kulle have troet det?
Statistik på købers side
Jeg har tidligere kigget lidt på statistikken for det amerikanske aktiemarked (Dow Jones indekset). På baggrund af data fra 1957 frem til i dag er der grund til at være lidt optimistisk i øjeblikket.
Markedet var negativt i første halvår. Det har markedet været 17 andre gange i den nævnte tidsperiode. Og i 60% af disse tilfælde har markedet været positivt i andet halvår!
Så statistikken er med aktieinvestorerne - kommentatorerne og medierne er ikke. Det vil jeg vurdere som gode odds og anbefale, at købe lidt aktier i øjeblikket!
|
|
|
|