Mit navn er Jens Balle og jeg er adm. direktør i Handelsinvest. Jeg har en mangeårig erfaring med investering og har arbejdet i både ind- og udland.
Mine kommentarer tager ofte udgangspunkt i psykologien bag markedet - et emne jeg ofte holder foredrag om i forskellige sammenhænge.
Knap har vi lagt et historisk dårligt aktieår bag os før nye rekorder slås. Desværre i negativ retning. En naturlig følelse hos investorerne i en sådan situation er FRYGT. Desværre er frygt en rigtig dårlig følelse at blande ind i beslutninger – og det kan føre til dårlige beslutninger og endog endnu dårligere udvikling på markederne.
Kigger man på det amerikanske aktieindeks Dow Jones fra 1950 og frem til i år, kan man konstatere at 2008 i denne periode var det dårligste aktieår. Desuden kan det konstateres at 2009 har fået den værste start af alle årene.
Desværre påvirker en sådan markedsudvikling ret så kraftigt vor evne til at tænke klart. En del af dette skyldes at vore hjerner reelt er meget simpelt opbyggede med systemer, der sikrer en fornuftig ”drift ”via brug af nødprocedurer når der er fare på færre. Og vore hjerner tænder for disse systemer i et faldende marked! Vi bruger blandt andet X- og C-systemet når vi tager beslutninger. X-systemet tager de hurtige og ”sikre” beslutninger ikke altid de mest logiske – det er her C-systemet kommer ind. X-systemet gør at vi dukker os hvis en bold kastes i mod os – også hvis vi står bag en glasrude! C-systemet er det, der bagefter får os til at tænke, at det var da ikke nødvendigt at dukke sig….
X-systemet træder ofte i kraft når frygten råder – ligesom den gør på de finansielle markeder i øjeblikket. X-systemet er måske godt til at holde os i live, men når beslutningerne handler om de finansielle markeder er systemet mindre brugbart. Det har en gruppe forskere i USA undersøgt ved blandt andet at teste folk med hjerneskader. Deres hjerneskade betød at de ikke lod sig påvirke af deres følelser og dette gjorde dem til signifikant bedre investorer end ”normale” mennesker. Konklusionen er kort fortalt, at psykopater er bedre til at investere end andre og at langt de fleste agerer forkert på de finansielle markeder.
En typisk fejl er at vi vægter de seneste hændelser tungest i vor vurdering af den fremtidige udvikling. Det betyder at vi forventer at markedet vil stige, når det er steget og at markedet vil falde, når det er faldet. Desværre hænger det ikke altid sådan sammen, faktisk har historien vist at faldende markeder følger stigende og omvendt.
Endelig har det en negativ indflydelse, at vi i øjeblikket hele tiden udsættes for "krise". I den daglige dialog, via medierne og fra reklamer - ja i næsten al kommunikation indgår krise og det får os til at lede efter krisen. Et eksempel på dette finder man i denne video:
Vi ser efter det vi tror vi skal se efter - og overser andre ting. I øjeblikket ser vi efter krise og overser muligheder! Anne Mette har lidt ret i at vi eksponeres for meget mod krise i øjeblikket!
Hvad man skal gøre i den nuværende situation vil jeg nødig udtale mig om – jeg er jo blot et menneske og ikke – så vidt vides – berørt at den før omtalte hjerneskade. Men jeg tror det er vigtigt at tænke langsigtet og have fokus på, at den nuværende situation ikke fortsætter i det uendelige. Men vore hjerner har en tendens til at fokusere på det kortsigtede og til at frygte tab.
Vil du vide mere om dette emne kan du blandt andet se Børsen TVs interview med hjerneforsker Jon Wegener. Det finder du her: borsen.dk/webtv/?clipid=1633
Man siger penge ikke kan købe lykke, men måske er der alligevel en mulighed. Det tyder ny forskning på - løsningen går gennem et af tidens store modeord: velgørenhed.
Mandag døde et af Danmarks største erhvervsikoner og hurtigt derefter gik spekulanter i gang med at drømme om nye toner og takter i "hans" selskab, A.P. Møller - Maersk. Ikke nødvendigvis toner og takter der vil være gode for langsigtede investorer, men til gengæld tilgodeser kortsigtede spekulanter.
Der er forskel på mænd og kvinder - noget som blandt ligestillingsforkæmpere er næsten forbudt at sige, men som forskere indenfor evolutionspsykologien løbende bekræfter. Seneste har Nykredit kigget på vore vaner på de finansielle markeder og konstateret store forskelle. Mænd handler meget mere mens kvinder tænker langsigtet og får bedre afkast.
Fetterlein mere økonomisk ansvarlig end Grækenland
Så overskred Grækenland igen igen en deadline. Er vi havnet i en situation hvor Grækenland reelt er “too big to fail” og derfor bare kan trække de bedre stillede lande med euro rundt i manegen? Det her kan nemt komme til at lyde som en blog om børneopdragelse. Det er ikke tilsigtet for den skulle gerne handle om noget andet. Men jeg er sikker på at Lola fra Go’Morgen på TV2 vil give mig ret i nogle af mine betragtninger.
Vi har fået en forrygende start på 2012 på de finansielle markeder. Aktier er op og det har også været godt at være obligationsinvestor indtil nu. Amerikanske nøgletal er blevet bedre og nogle europæiske ligeså? Er krisen så slut nu? Var det bare et skifte af årstal der skulle til? Det virkede dog ikke for Vestas, men det er en helt anden historie.