Mit navn er Jens Balle og jeg er adm. direktør i Handelsinvest. Jeg har en mangeårig erfaring med investering og har arbejdet i både ind- og udland.
Mine kommentarer tager ofte udgangspunkt i psykologien bag markedet - et emne jeg ofte holder foredrag om i forskellige sammenhænge.
Denne gang vil jeg sætte fokus på to af de fejl, vi ofte begår, når vi skal tage beslutninger. For det første at vi forfalder til flokmentalitet og dernæst at vi ofte tillægger ”ekspert”-udtalelser stor værdi.
For at illustrere dette vil jeg tage udgangspunkt i en undersøgelse økonomen Steven Levitt har lavet. Steven Levitt er tal-manden bag bogen ”Freakonomics”, hvor statistikker tages under kærlig behandling med et ganske anderledes udfald. Vi ser nemlig ofte det, vi gerne vil se i tal og statistikker – men det er et helt andet emne.
Igennem de sidste mange år er der kommet større og større fokus på sikkerheden for børn i biler. Meget er sket siden min barndom, hvor sikkerhedsseler på bagsædet var ekstraudstyr. Sæder tilpasset forskellige aldre og med mange ”fikserings”-muligheder er nu lovpligtigt udstyr. Men er der nogen ekstra sikkerhed i disse barnesæder? Kunne man forestille sig at den obligatoriske sele i bilen kombineret med det eksisterende sæde, kunne give lige så stor sikkerhed?
Det spørgsmål har Steven Levitt også stillet sig selv og hans analyse viser desværre, at disse barnesæder IKKE giver ekstra sikkerhed for vore børn! Tværtimod sammenlignet med bilens standardudstyr. Først tog han udgangspunkt i allerede foretagne tests og efterfølgende fik han foretaget egne tests. Det at lave egne tests var ikke nemt for ham, idet test-virksomhederne jo havde barnesæde-producenter som deres største kunder. Men det lykkedes og han kan på den baggrund konkludere:
Barnesæder giver ingen ekstra sikkerhed
Barnesæder er optimeret for frontale sammenstød – det er det, de godkendes efter
Selen i bilen kombineret med en sædepude giver større sikkerhed
Der er altså ingen ekstra sikkerhed men alligevel har vi fået lovgivning om anvendelsen i store dele af den vestlige verden.
Hvor vil jeg hen med al den snak om sikkerhed i biler? Hvor er koblingen til investering? Det der er min pointe er, at vi nogle gange accepterer ting, fordi eksperter siger god for det og fordi alle andre gør det. Det kan være sagen her med barnesæder, men det kan også være sagen omkring hvordan vi agerer med vores økonomi. Når man både hører at eksperter og bekendte tale om et emne, kan det være svært at se faremomenterne og de risici der ligger i dette. Derfor var der måske så mange, der belånte huset for at indskyde på pension for nogen år siden? Eller tog lån for at investere?
Når alle udtaler sig positivt om noget, er det måske tid til at skifte om? Her er det måske, man skal huske på ”kontrær-metoden” som Michael Lewis beskriver i sin geniale bog Liars Poker. Kontrær-metoden går ud på, at man gør det modsatte af alle de andre, for hvis alle er positive, hvem er der så tilbage til at købe?
Personligt er jeg kun glad for, at nogen stadig mener, at aktier skal falde længere tilbage! Så er alle ikke positive endnu og det kan derfor stige yderligere!
Du kan se et indlæg fra TED-konferencerne med Steven Levitt her:
Man siger penge ikke kan købe lykke, men måske er der alligevel en mulighed. Det tyder ny forskning på - løsningen går gennem et af tidens store modeord: velgørenhed.
Mandag døde et af Danmarks største erhvervsikoner og hurtigt derefter gik spekulanter i gang med at drømme om nye toner og takter i "hans" selskab, A.P. Møller - Maersk. Ikke nødvendigvis toner og takter der vil være gode for langsigtede investorer, men til gengæld tilgodeser kortsigtede spekulanter.
Der er forskel på mænd og kvinder - noget som blandt ligestillingsforkæmpere er næsten forbudt at sige, men som forskere indenfor evolutionspsykologien løbende bekræfter. Seneste har Nykredit kigget på vore vaner på de finansielle markeder og konstateret store forskelle. Mænd handler meget mere mens kvinder tænker langsigtet og får bedre afkast.
Fetterlein mere økonomisk ansvarlig end Grækenland
Så overskred Grækenland igen igen en deadline. Er vi havnet i en situation hvor Grækenland reelt er “too big to fail” og derfor bare kan trække de bedre stillede lande med euro rundt i manegen? Det her kan nemt komme til at lyde som en blog om børneopdragelse. Det er ikke tilsigtet for den skulle gerne handle om noget andet. Men jeg er sikker på at Lola fra Go’Morgen på TV2 vil give mig ret i nogle af mine betragtninger.
Vi har fået en forrygende start på 2012 på de finansielle markeder. Aktier er op og det har også været godt at være obligationsinvestor indtil nu. Amerikanske nøgletal er blevet bedre og nogle europæiske ligeså? Er krisen så slut nu? Var det bare et skifte af årstal der skulle til? Det virkede dog ikke for Vestas, men det er en helt anden historie.
