Mit navn er Jens Balle og jeg er adm. direktør i Handelsinvest. Jeg har en mangeårig erfaring med investering og har arbejdet i både ind- og udland.
Mine kommentarer tager ofte udgangspunkt i psykologien bag markedet - et emne jeg ofte holder foredrag om i forskellige sammenhænge.
Der har været en del fokus på forbruget på det seneste. Både i Danmark og globalt. Udviklingen er fortsat dæmpet og det foruroliger nogen. Men hvad hvis vi skal til at vænne os til lavere forbrug i den vestlige verden? Hvad nu hvis krisen får os til at tænke og agere anderledes?
Meget kan tyde på, at vi ændrer vore vaner ovenpå den økonomiske krise. Der er nemlig en tendens til mindre forbrug hos forbrugerne i flere lande - og en tendens til opsparing i stedet. Skal vi mon til at indstille os på mindre globale vækstrater på grund af ændrede forbrugsmønstre i den vestlige verden? Det kan der være noget, der tyder på.
The Great Unwind
Forfatteren til The Brand Bubble, John Gerzema, mener, at forbrugerne markant har ændret adfærd og i langt højere grad fokuserer på kvalitet frem for kvantitet. Dette er et markant skifte i den generelle holdning over længere tid, hvor der i høj grad har været en tendens til at forbruge. Et forbrug, der ofte har været lånefinansieret. Også på dette område sker der ændringer. Ifølge Gerzama har Visa i USA netop kunnet konstatere en større andel af deres kunder, der debiterer straks frem for at bruge kredit.
At danskerne også ændrer forbrugsvaner kan blandt andet ses i væksten i indestående i banker. Danskerne har i øjeblikket et rekordbeløb - 741 mia. kr. - stående i bankerne. Dette er netop en af de bevægelser hos forbrugerne, Gerzema fremhæver. Vi ønsker at være likvide, at have mulighed for at finansiere uforudsete udgifter. Sådanne udgifter ville langt de fleste have finansieret via kreditter tidligere.
Ændret forbrugsmønster
Hvis vi forbrugere i den vestlige verden så markant ændrer adfærd, vil det få en afsmittende effekt på væksten! Vi vil få en lavere vækst! Vi har gennem lang tid været forkælet med høje vækstrater og derfor virker lavere vækstrater skræmmende. Men måske er det i virkeligheden sundere for vores økonomi, at væksten går lidt langsommere?
Der er dog fortsat tale om vækstmuligheder - blot i et langsommere tempo end vi er vant til!
Hvorvidt det er fornuftigt at have så mange midler stående kontant, kan måske behandles i et andet blog-indlæg. Fakta er, at efter skat og inflation bliver pengene næsten mindre værd.....
Det er krisen og usikkerhed, der får os til at ændre adfærd. Der er også nogle meget positive effekter af dette i USA. Man rykker sammen og hjælper hinanden. Flere og flere amerikanere arbejder frivilligt i forskellige projekter.
Måske der kommer flere fornuftige forbrugere ud på den anden side? Forbrugere der i højere grad sætter tæring efter næring. Det vil være en positiv effekt, så må vi jo lære at leve med, at væksten er mindre.
Vi har fået en forrygende start på 2012 på de finansielle markeder. Aktier er op og det har også været godt at være obligationsinvestor indtil nu. Amerikanske nøgletal er blevet bedre og nogle europæiske ligeså? Er krisen så slut nu? Var det bare et skifte af årstal der skulle til? Det virkede dog ikke for Vestas, men det er en helt anden historie.
Så har Standard & Poors igen sat sig midt i rampelyset, med deres overraskende melding om 15 euro-landes mulige nedgradering. Sidst Standard & Poors gjorde det, var da USA i august mistede deres status som triple A land. Men hvem vurderer egentlig Standard & Poors?
Vore økonomier er meget hængt op på fortsat vækst. Vokser økonomierne, ikke er det lig med fiasko. I den forbindelse er forbrug en væsentlig faktor - vi skal helst bruge mere og mere. Fredagens Black Friday i USA vidner ikke om et faldende forbrug, da der blev sat ny rekord for omsætningen og samtidig vidner presserapporter om meget entusiastiske forbrugere.
I USA er de i gang med deres eget Arabiske Forår, hvor den almindelige amerikaner gør oprør mod de højest-lønnede med demonstrationen “Occupy Wall Street”, der har fået aflæggere mange steder i verden. De 99% mod den ene procent, som de kalder det. Der er måske også behov for et oprør, for der er måske også en række uhensigtsmæssigheder i den måde, vi aflønner ledere i vores tid?
Meget tyder på at frygten har bidt sig fast. Frygten for at det går dårligt. For landet. For økonomien. For din familie. For dig. Dette endog så meget at Nationalbankens direktør nedjusterer udviklingen i dansk økonomi. Men faktisk er vi rigtig gode til at bruge tid, tanker og kræfter på at frygte noget vi aldrig kommer til at opleve.
