Januar er en god aktiemåned PDF Udskriv

 

oekonomi

m_117
Mit navn er Jens Balle og jeg er adm. direktør i Handelsinvest. Jeg har en mangeårig erfaring med investering og har arbejdet i både ind- og udland.

Mine kommentarer tager ofte udgangspunkt i psykologien bag markedet - et emne jeg ofte holder foredrag om i forskellige sammenhænge.
sign_05

Ovenstående er et udsagn man af og til hører. Men faktisk har historien vist at januar ofte er en god måned for aktier. På basis af data for det amerikanske Dow Jones Industrial indeks, har jeg undersøgt påstanden om januar-effekten. Tallene viser at denne holder vand idet januar ofte er en god måned. Af de 60 år jeg har undersøgt, er januar en god måned i 39 tilfælde svarende til 65% af tilfældene. Der kan være flere grunde til at det har været sådan. En grund kan være rigelig likviditet og en anden kan være at et nyt regnskabsår lige er startet.

I mange lande kan man med fordel indskyde på pensionsordninger. Mange foretager en del af disse indskud ultimo året og derfor skal disse midler investeres primo året. Det er med til at skabe efterspørgsel på aktier og derfor stiger kurserne.

Mange investorer har regnskabsår der følger kalenderåret. Derfor kan det at året er startet på en frisk være med til at øge efterspørgslen på aktier. Har man gode resultater for året allerede i løbet af efteråret, vil nogen måske ”drosle aktiviteterne ned” året ud, for ikke at ødelægge dette resultat. Det kan være en anden forklaring på gode resultater i januar, da disse investorer

Januar viser vejen

Man kan desuden sige at januar viser vejen for resten af året. Har januar været en god måned er der god sandsynlighed for at året bliver et godt år. Har januar været en dårlig måned er der god sandsynlighed for at året bliver dårligt.

januar_er_en_god_mned

Men hvordan skal man bruge det? Skal man stå kontant i januar måned, for så at købe hvis aktier stiger i januar og forblive kontant hvis aktier falder i januar? Så skulle man faktisk ikke eje aktier i 2009, et år der faktisk gav et ganske godt aktieafkast.

 

Tommelfingerregler dur ikke

Der findes mange forskellige udsagn om de finansielle markeder. Som f eks at oktober er en dårlig måned – historiens største fald på en enkelt dag i oktober 2007, hvorfra en del af årsagen til dette udsagn skal findes.

Jeg tror ikke man kan bruge sådanne tommelfingerregler til noget på de finansielle markeder. Og dog – enkelte tommelfingerregler kan man bruge, såsom:

  • Køb ikke et produkt du ikke kan forstå.
  • Risiko og afkast følges ad – kan du få højere afkast ER der højere risiko.

Men det er nok som Mark Twain har beskrevet det:

 

Maj er en af de mest risikable måneder at spekulere i aktier.

Andre svære måneder er juli, januar, september, april, november, marts, oktober, juni, december, august og februar.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skulle man kigge på måneder med gode afkast er afkastet i december typisk bedre end afkastet i januar. Men det findes der bare ingen ”catchy” ordsprog om……

Endelig kan man også sige at tallene i denne situation er taknemmelige. Det er nemlig nemmest at spå om stigende markeder, for historien giver en 70% sandsynlighed for at have ret :-)

Du kan læse andre artikler om sæson og ordsprog her:

http://www.handelsinvest.dk/nyheder-mainmenu-30/direkts-hj-nyhedermenu-27/160-sn-i-aktiemarkedet.html

http://www.handelsinvest.dk/nyheder-mainmenu-30/direkts-hj-nyhedermenu-27/163-sn-i-aktiemarkedet-part-ii.html

 

 
Handelsinvest, Søndergade 5, 7400 Herning, Danmark, Telefon: +45 9712 3355 | info@handelsinvest.dk | sitemap