Jeg mødte en tidligere kollega forleden. Foranlediget af dialog om mine blogs - som han læste, - kom vi til at tale investering (man er vel lidt fagnørd). Så siger han, "vi passer lidt på i øjeblikket - investeringspsykologien er helt i top".

Det har jeg så tænkt på siden i lørdags, for er det nu helt rigtigt?

Det er korrekt at rigtig mange midler strømmer ind i investeringer - dels direkte og dels via investeringsforeninger. Men der er faktisk rigtig mange - rådgivere såvel som investorer - der har en afventende holdning til aktier i øjeblikket. De har taget toppen af beholdningen eller solgt dem alle.

Hvorfor er det sådan? At når markedet begynder at falde efter lang tids stigning, så siger folk, "det stiger igen lige om lidt"? Og når det begynder at stige efter lang tids fald, siger folk, "det falder igen lige om lidt"?

En psykologisk forklaring kan være, at vi vægter, det der lige er sket hårdere, når vi skal forudsige. Det vil sige, vi tillægger faldet i 2008 og starten af 2009 større værdi i forudsigelsen. Det svarer lidt til de af os - og det er sikkert mange - der efter at være blevet blitzet i en fart-kontrol, kører mere lovligt. Det er jo faktisk ikke mere sandsynligt, at vi bliver blitzet igen. Eller det svarer til, at sikkerhedskontrollen er størst lige EFTER terrorangreb.

Jeg er egentlig godt tilfreds med, at nogen holder lidt igen. Så kommer de sikkert snart løbende og vil købe, når det er steget yderligere.

Ikke sådan at forstå at jeg ikke tror på korrektioner - dem vil vi altid have. Og verdens økonomier står overfor vigtige opgaver i øjeblikket, som kan få filmen til at knække. Men det ændrer ikke ved min aktieandel i min pensionsordning. Den er fortsat 100% - jeg tør nemlig ikke tage nogen risiko med de penge!