Snyder du også dig selv for afkast? PDF Udskriv

flasker

m_117
Mit navn er Jens Balle og jeg er adm. direktør i Handelsinvest. Jeg har en mangeårig erfaring med investering og har arbejdet i både ind- og udland.

Mine kommentarer tager ofte udgangspunkt i psykologien bag markedet - et emne jeg ofte holder foredrag om i forskellige sammenhænge.
sign_05

Statistikkerne viser, at kun ca. 1/3 af os har investeret i aktier. Dette til trods for at megen analyse indikerer, at aktier giver det bedste afkast på lang sigt. Snyder vi os selv for afkast på den baggrund?

Jeg havde engang en kunde, der sagde:

"Nu har jeg råd til at tage risici, men nu tør jeg ikke".

Han havde fået skabt sig en anseelig formue, og han kunne ikke forestille sig, at denne pludselig forsvandt. Mens han - da formuen var mindre - turde tage risici, han ikke havde råd til.

Hvordan ville du investere, hvis du arver en million i morgen? Dette spørgsmål har mange svar, og nogle af svarene afhænger naturligvis af din indsigt i de finansielle markeder. .

De to forskere Steffen Andersen, Copenhagen Business School og Kasper Meisner Nielsen, Hong Kong University of Science & Technology, har undersøgt, hvordan "nye investorer" rent faktisk har investeret en større formue.

Disse nye investorer fandt de blandt arvinger, der ganske uventet havde arvet. Undersøgelsen bekræftede en risikoaversion, der klart overskygger den viden, der indikerer, at aktier slår obligationer over tid. Kun 20% valgte at investere i aktier - dette er endda under landsgennemsnittet, hvor 1/3 af os har investeret i aktier.

Der er mange ting, der kan påvirke vore valg, men forskerne her mener, at det kan være manglende indsigt, der får os til at fravælge aktie-investeringer. Andet der kan påvirke, kan være den nationale stolthed, vi har om vore realkreditobligationer. Den kender man ikke i eksempelvis Sverige, hvor man til gengæld har en forkærlighed for aktier.

Jeg tør heller ikke selv tage risiko med min pensionsinvestering. Det er dog afkast-risikoen, jeg kigger på, og derfor har jeg investeret 100% i aktier. Skulle jo nødig gå glip af afkast!

Du kan se hele forskningsprojektet her: http://papers.ssrn.com/sol3/Delivery.cfm/SSRN_ID1573235_code333077.pdf?abstractid=1531664&mirid=1

 
Handelsinvest, Søndergade 5, 7400 Herning, Danmark, Telefon: +45 9712 3355 | info@handelsinvest.dk | sitemap