Mit navn er Jens Balle og jeg er adm. direktør i Handelsinvest. Jeg har en mangeårig erfaring med investering og har arbejdet i både ind- og udland.
Mine kommentarer tager ofte udgangspunkt i psykologien bag markedet - et emne jeg ofte holder foredrag om i forskellige sammenhænge.
Hvad er ting egentlig værd? Man kan regne det ud på mange måder, men hvad er egentlig den rigtige værdi? Det kan være svært at afgøre, og sælgeren kan manipulere med os så vi tror værdien er højere. Dan Ariely gennemgår to gode eksempler på dette i to videoer.
Vi bruger tit at sammenligne med andet når vi skal vurdere noget - altså at lave en relativ bedømmelse. Som Einstein sagde "alt er relativt". Det er det også når vi skal vurdere prisen eller værdien af ting. Jeg har tidligere brugt dette eksempel på hvordan vi lader os forvirre når vi sammenligner:
Hvilken af de mørke cirkler er den største? Umiddelbart virker den til venstre størst, men det er kun fordi den er omgivet af grå cirkler, der er mindre end den selv. De ER lige store! Tro mig.
Vi gør det samme når vi skal vurdere prisen på noget. Vi sammenligner med alternativer eller noget der minder om det. Hvad er f eks en fair pris på en iPad? Da den kom frem var der ikke lige noget at sammenligne med. Så er det svært for os at vurdere værdien.
Det har Dan Ariely to gode eksempler på. Det første handler om "sorte perler". Hvad er sorte perler værd? Er de dyrere eller billigere end hvide perler. Da de var nye på markedet vidste man ikke det, men det arrangerede guldsmedene på en snedig måde.
Derfor er sorte perler dyrere.
I det andet eksempel kigger han på en låsesmeds arbejde. Når man ringer efter en låsesmed, burde opgaven umiddelbart være åbenbar: LÅS DØREN OP. Men en erfaren låsesmed fortalte Dan Ariely at det ikke altid forholdt sig sådan. Faktisk tjente han mere dengang han var dårlig til at låse døren op.....
Hans kunder var således villige til at betale mere da han tog længere tid om det. Også selvom han faktisk var dårligere.
Så husk nu at tage den fornødne tid om at udføre dine opgaver! Ellers udvander du din bundlinie.....
Man siger penge ikke kan købe lykke, men måske er der alligevel en mulighed. Det tyder ny forskning på - løsningen går gennem et af tidens store modeord: velgørenhed.
Mandag døde et af Danmarks største erhvervsikoner og hurtigt derefter gik spekulanter i gang med at drømme om nye toner og takter i "hans" selskab, A.P. Møller - Maersk. Ikke nødvendigvis toner og takter der vil være gode for langsigtede investorer, men til gengæld tilgodeser kortsigtede spekulanter.
Der er forskel på mænd og kvinder - noget som blandt ligestillingsforkæmpere er næsten forbudt at sige, men som forskere indenfor evolutionspsykologien løbende bekræfter. Seneste har Nykredit kigget på vore vaner på de finansielle markeder og konstateret store forskelle. Mænd handler meget mere mens kvinder tænker langsigtet og får bedre afkast.
Fetterlein mere økonomisk ansvarlig end Grækenland
Så overskred Grækenland igen igen en deadline. Er vi havnet i en situation hvor Grækenland reelt er “too big to fail” og derfor bare kan trække de bedre stillede lande med euro rundt i manegen? Det her kan nemt komme til at lyde som en blog om børneopdragelse. Det er ikke tilsigtet for den skulle gerne handle om noget andet. Men jeg er sikker på at Lola fra Go’Morgen på TV2 vil give mig ret i nogle af mine betragtninger.
Vi har fået en forrygende start på 2012 på de finansielle markeder. Aktier er op og det har også været godt at være obligationsinvestor indtil nu. Amerikanske nøgletal er blevet bedre og nogle europæiske ligeså? Er krisen så slut nu? Var det bare et skifte af årstal der skulle til? Det virkede dog ikke for Vestas, men det er en helt anden historie.