Jeg oplever, at mange analytikere, journalister og andre i det offentlige rum i øjeblikket advarer om, at det snart går galt. Advarer om at vore økonomier stadig har problemer og ikke er på rette kurs. Der er ingen tvivl om, at meget stadig kan gå galt og at vi bevæger os på en knivsæg - men hvorfor advarede de os ikke før krisen?

Rigtig mange bruger megen tid på diverse medier for at finde oplysninger om finans. Oplysninger om økonomi, selskaber eller andet. Eksempelvis sidder du jo også lige nu og læser min blog.

Jeg så en gang en statistik, der forklarede at halvdelen af alle trykte avissider globalt var enten sport eller økonomi. Der er stor interesse for disse emner, da der løbende sker opdateringer. Sportsresultater der ændrer, trænerfyringer, spillerhandler i den sportslige verden. I den finansielle verden er der løbende offentliggørelse af resultater og nøgletal, direktørskifter og virksomhedshandler. Endelig er der - i begge situationer - masser af eksperter, der udtaler sig om den fremtidige udvikling. Men måske er det spildte kræfter at følge med i dette?

Jeg har nemlig set en anden opgørelse, der viste, at der INGEN advarsler var om krise i diverse medier før krakkene i 1929, 1987 eller 2000. Opgørelsen var lavet før 2007-2008, men min erindring fortæller ikke om mange advarsler om nedgang i økonomierne.

Men her bagefter er der masser af advarsler om, at vi vil få krise.

Korttidshukommelse vægter hårdt

Det svarer lidt til at sikkerheden i lufthavne som regel sættes op efter terror-angreb og ikke før. For vore hjerner er sådan skruet sammen, at det der netop er sket, tror vi vil ske igen. Det vil sige, at når markederne buldrer derudaf forudser vi at de vil fortsætte med det. Og når de falder kraftigt, forudser vi at de vil fortsætte med det. Derfor er det rigtig svært at følge den investeringsstrategi, de fleste påstår de opererer efter:

1. køb billigt
2. sælg dyrt

For når det er billigt, tror vi det vil blive billigere. Og når det er dyrt, tror vi det vil blive dyrere.

Vi får krise igen!

Nu skal det ikke lyde som om, at jeg ikke tror på krise igen. For det får vi. Sådan har det altid været og det vil det også være fremover. Men noget der ligner udviklingen i 2007-2008, skal vi nok vente lidt længere efter. Men der er også forestående problemer - især på baggrund af store offentlige gældsposter.

I USA har den store obligationsinvestor - betegnes ofte som verdens største - PIMCO solgt alle sine amerikanske statsobligationer.
Grækenland skal betale over 20% i øjeblikket, for at få nogen til at købe deres obligationer
Flere andre europæiske lande har store gældsposter

Så der er nok at holde øje med. Egentlig er det også tankevækkende at det nu er den vestlige verden, der har betalingsproblemer. Vi har set det før i Rusland, Asien og Latinamerika. Men i Europa? Og i USA?

Det er også klart, at denne gældsbyrde vil have en dæmpende effekt på væksten i mange år frem. For har man brugt pengene på forhånd, kan man jo ikke bruge dem igen. Det prøver jeg i hvert fald at lære mine børn.