Mit navn er Jens Balle og jeg er adm. direktør i Handelsinvest. Jeg har en mangeårig erfaring med investering og har arbejdet i både ind- og udland.
Mine kommentarer tager ofte udgangspunkt i psykologien bag markedet - et emne jeg ofte holder foredrag om i forskellige sammenhænge.
Giver det bedre resultater at belønne ledelsen med store bonusser? Kan en bred gruppe af aktionærer gennemskue og vurdere sådanne bonusordninger? Det er spørgsmål, det virker fornuftigt at kigge på i kølvandet på den store udbetaling af bonus til ledelsen i Danisco.
Efter opkøbet af Danisco har - den nu tidligere - ledelse modtaget bonus i størrelsesordenen 100 mio. kr. Bonus er ofte set som et resultat-fremmende værktøj i virksomheder, men de nyeste forsøg på området indikerer, at meget store beløb kan have den modsatte effekt.
Giver bonus den ønskede effekt?
Det har været en generel opfattelse, at indsatsen næsten er lineært sammenhængende med belønningen. Jo større bonus jo større indsats. Måske med en antagelse om at sammenhængen flader ud - det har dog ikke rigtigt spillet ind på mange af de ordninger, medierne har behandlet.
Men faktisk er der ikke en sådan sammenhæng. Er bonussen af en vis størrelse, risikerer man, at det flytter fokus fra virksomhedens resultat til fokus på "eget resultat" = HVAD HAR DETTE AF BETYDNING FOR MIN BONUS?
Så i stedet for at vurdere hvad den kort- og langsigtede betydning for virksomhedens resultat, kan virksomheders ledelser i stedet have fokus på, hvilken effekt beslutninger kan have på deres bonus. Det er konklusionen på Dan Arielys studier, som han forklarer dels i bogen "The Upside of Irrationality" og som han også forklarer her:
I forbindelse med Daniscos salg har flere medier citeret vrede aktionærer for den store udbetaling til ledelsen. Kritik Daniscos ledelse ifølge samme medier skulle have afvist med, at "aktionærerne har selv godkendt disse på generalforsamlinger".
Set fra et juridisk perspektiv er dette ganske rigtigt. Men i virkelighedens verden er det måske ikke helt rigtigt.
For det første gider vi ikke længere engagere os. Det gælder i politik, hvor medlemsantallet er faldet markant de sidste mange år. Det gælder også i virksomhedssammenhænge, hvor mange oplever, at det ikke nytter noget.
På den anden side har disse menige aktionærer utrolig svært ved at gennemskue konsekvenserne af nogen af de beslutninger, der tages. Det er jo derfor man har valgt en bestyrelse, mener nogen.
Til gengæld kan de gå meget op i generalforsamlingens traktement - jeg har hørt om næsten mytteri-lignende tilstande, fordi man droppede de gule ærter til aktionærmøder i en jysk bank.
Jeg tror, vi går en tid i møde, hvor store bonusordninger vil blive vurderet og overvåget nøje. For de giver ikke nødvendigvis det bedste resultat for selskabers aktionærer. Og det er jo dem. der i sidste ende skal betale gildet.
Investorer og aktionærer bør også være mere aktive - jeg har dog ingen illusion om, at et blog-indlæg kan ændre på den manglende lyst til at deltage. I virksomhedsregi eller politisk.
Man siger penge ikke kan købe lykke, men måske er der alligevel en mulighed. Det tyder ny forskning på - løsningen går gennem et af tidens store modeord: velgørenhed.
Mandag døde et af Danmarks største erhvervsikoner og hurtigt derefter gik spekulanter i gang med at drømme om nye toner og takter i "hans" selskab, A.P. Møller - Maersk. Ikke nødvendigvis toner og takter der vil være gode for langsigtede investorer, men til gengæld tilgodeser kortsigtede spekulanter.
Der er forskel på mænd og kvinder - noget som blandt ligestillingsforkæmpere er næsten forbudt at sige, men som forskere indenfor evolutionspsykologien løbende bekræfter. Seneste har Nykredit kigget på vore vaner på de finansielle markeder og konstateret store forskelle. Mænd handler meget mere mens kvinder tænker langsigtet og får bedre afkast.
Fetterlein mere økonomisk ansvarlig end Grækenland
Så overskred Grækenland igen igen en deadline. Er vi havnet i en situation hvor Grækenland reelt er “too big to fail” og derfor bare kan trække de bedre stillede lande med euro rundt i manegen? Det her kan nemt komme til at lyde som en blog om børneopdragelse. Det er ikke tilsigtet for den skulle gerne handle om noget andet. Men jeg er sikker på at Lola fra Go’Morgen på TV2 vil give mig ret i nogle af mine betragtninger.
Vi har fået en forrygende start på 2012 på de finansielle markeder. Aktier er op og det har også været godt at være obligationsinvestor indtil nu. Amerikanske nøgletal er blevet bedre og nogle europæiske ligeså? Er krisen så slut nu? Var det bare et skifte af årstal der skulle til? Det virkede dog ikke for Vestas, men det er en helt anden historie.
