Står nogle af dine penge kontant kan det måske være en god ide at købe nogle aktier i øjeblikket. Efter fald i første halvår, kan det vise sig at være et godt købsniveau - det handler jo om at købe billigt og sælge dyrt. Men hvad skal man købe?

Tidligere på året kom Penge- og Pensionspanelet's "eksperter" med anbefalinger om investering i aktier. Rapportens råd var at man selv skulle investere i aktier. Rapporten indeholdt syv råd og et af dem var at man skulle arbejde efter en passiv strategi - også kaldet "køb og behold". Dette er en model man ofte anvender i teorien og i historiske analyser, men i virkelighedens verden er den måske noget vanskeligere at arbejde med.

For hvilke aktier skal man vælge at købe og beholde? Det er jo vigtigt ikke at vælge "døgn-fluerne" i en sådan køb og behold portefølje. Desværre er det ofte netop døgnfluerne, der er fokus på hos analytikerne og i aviserne - se f eks min blog-kollega Lars Nielsen's forsøg som investor i JP hver lørdag - og derfor er de top-of-mind hos investorerne som jeg selv har beskrevet i dette indlæg Aktier uden kærlighed. Et andet godt eksempel på dette fandt man i 2000 - dengang vidste man det bare ikke.

Det anerkendte finansmagasin Fortune kom i sommeren 2000 med ti forslag til "årtiets aktier". Udgangspunktet var netop en køb og behold portefølje og artiklen indledes med at nævne eksempler fra 90'erne på gode køb og behold aktier.

Inden du kigger på porteføljen skal du måske prøve at huske tilbage på denne periode. Vi var lige kommet over årtusindeskiftet og internettet var det nye hotte. Samtidig skulle energisektoren liberaliseres og vi skulle alle selv kunne købe vores strøm (evt. over internettet). Dette var de store trends man havde fokus på og blandt andet derfor kom Fortunes anbefaling til at indeholde disse aktier:

Nokia, Nortel (på vej i konkurs), Enron (konkurs), Oracle, Broadcom, Viacom (nuværende CBS Corporation), Univision (overtaget i 2007 af et private equity selskab), Schwab, Morgan Stanley og Genentech (overtaget i 2009 af Hoffmann-La Roche)

100 kroner investeret i en portefølje af disse ti selskaber ville i dag være ca. 30 kroner værd!

Eksemplet her viser at det er svært at vælge en portefølje, for man har en tendens til at blive grebet af stemningen. I øjeblikket er stemningen blandt andet i retning af klima, men hvem siger at det holder på sigt?

Et alternativ "eksperterne" nævner er så indeks-investeringsforeninger - også ofte kaldet ETF'er. Disse er ikke så udbredte i Danmark endnu - noget Finanstilsynet blandt andet stiller spørgsmål ved - men de har oplevet en stor vækst i udlandet.

Og der er en rigtig god grund til den store vækst. Mange antager at ETF'er har en lav omkostning men en analyse fra Deutsche Bank har netop vist at omkostningen reelt er 3-4 gange så høj. Det viser jo helt klart hvorfor udbyderne har så stor fokus på disse produkter og hvorfor de har råd til at annoncere så kraftigt.....

Samtidig er mange ETF'er opbygget via derivater - noget som udenlandske finanstilsyn i øjeblikket er noget skeptiske overfor idet man ikke reelt kan overskue hvilken risiko der er forbundet hermed. Hverken for bankerne, der udsteder disse derivater, eller for opsparerne, der tror de har investeret i et marked.

Så hvad gør man så........

Jeg ved godt hvad jeg gør, men jeg er jo ikke helt upartisk. Men jeg lader stadig mine midler spare op via investeringsforeninger af den gode gamle slags.

Man kan selvfølgelig også følge en anden model. I efterhånden mange forsøg har man testet tilfældig udvælgelse mod eksperters udvælgelse. Ofte stillet op som en dart-kastende abe mod eksperter. Og aben (eller tilfældigheden) har ofte vundet. Dette eksperiment har NP Investors aktieanalyse og Ekstra Bladets Side 9 pige indledt. Men indtil videre er den tilfældige udvælgelse (Side 9 pigen kaster dartpile for at vælge sine aktier) bagud i forhold til eksperten. Se resultatet her.