Mit navn er Jens Balle og jeg er adm. direktør i Handelsinvest. Jeg har en mangeårig erfaring med investering og har arbejdet i både ind- og udland.
Mine kommentarer tager ofte udgangspunkt i psykologien bag markedet - et emne jeg ofte holder foredrag om i forskellige sammenhænge.
De fleste er enige i at bonusaflønning til diverse finans-direktører med flere var med til at skabe finanskrisen. Derfor har mange lande indført restriktioner for aflønning af ansatte men en ny amerikansk afhandling foreslår nu at tilsynet med bankerne måske burde være bonus-aflønnet.
Som incitatement til bedre performance har bonus været anvendt i mange forskellige brancher. Således også i den finansielle, de sidste mange år. Det har ført til mange artikler før 2008 om enkelte dygtige bankdirektørers meget store aflønning og til mange artikler efter 2008 om kortsigtede bankdirektører med stor kreditvillighed (der var tale om de samme direktører i begge typer af artikler).
At sådanne muligheder for personlig vinding kan påvirke vores evne til at tænke klart, kommer Dan Ariely med to glimrende eksempler på i hans tale fra dette års TED:
Flere og flere undersøgelser af hvordan vi reagerer og agerer ved udsigten til bonus, kortlægger, at det ikke nødvendigvis er godt for hverken aktionærer, kunder eller samfund, at have en bonus-mulighed. Faktisk udvikler det en form for tunnel-syn og manglende evne til at løse problem-stillinger - se for eksempel Bonus giver tunnelsyn eller Giver bonus det rette fokus.
Det gælder ikke kun i finansielle institutioner som det fremgår af denne blog Fordeles virksomheders resultat rigtigt? De bedst aflønnede direktører har ikke nødvendigvis skabt det bedste resultat for virksomhedens ejere.
Tilsyn med bonus
At bankernes vagthunde - i Danmark kaldet Finanstilsynet - måske har sovet lidt i timen og ikke passet opgaven tilstrækkeligt er også blevet debatteret - internationalt såvel som i Danmark. Senest, hvor det er gået op for pressen at Finanstilsynets tidligere direktør har skabt sig selv et overordentligt vellønnet job. Se blandt andet Bankkrak gør direktør rig.
Nu mener to jura-professorer i USA, Frederick Tung fra Boston University og M. Todd Henderson fra Chicago University, at tilsynet kunne have været mere optimalt, hvis de havde haft performance-løn.
I en afhandling - find den her - mener de at tilsynet ville have været mere optimalt, om deres aflønning havde været afhængigt af udviklingen i de virksomheder de overvågede. Deres tese er (beklager, jeg har desværre ikke haft tid til at oversætte den):
“Few doubt that executive compensation arrangements encouraged the excessive risk taking by banks that led to the recent Financial Crisis. Accordingly, academics and lawmakers have called for the reform of banker pay practices. In this Article, we argue that regulator pay is to blame as well, and that fixing it may be easier and more effective than reforming banker pay. Regulatory failures during the Financial Crisis resulted at least in part from a lack of sufficient incentives for examiners to act aggressively to prevent excessive risk. Bank regulators are rarely paid for performance, and in atypical cases involving performance bonus programs, the bonuses have been allocated in highly inefficient ways. We propose that regulators, specifically bank examiners, be compensated with a debt-heavy mix of phantom bank equity and debt, as well as a separate bonus linked to the timing of the decision to shut down a bank. Our pay-for-performance approach for regulators would help reduce the incidence of future regulatory failures.”
For det andet, kan det føre til en endnu større risiko, med mindre incitatmentsordningen strikkes meget snedigt sammen. Er den kortsigtet - som det er mit indtryk mange bonus-ordninger for direktører har været - vil det føre til endnu større risiko-villighed.
Endelig har størrelsen på bonusen også en stor indflydelse på hvordan man udfører sit arbejde. Er det nominelle beløb man får adgang til meget stort, risikerer aktionærerne/arbejdsgiverne at den aflønnede begynder at tænke på, hvilken sejlbåd, sportsbil eller adventure-rejse han/hun vil bruge sine penge på. Det flytter fokus fra arbejdsopgaverne - måske er udviklingen i Pandora et godt eksempel på dette?
Rejsende i underbukser
Lad mig slutte med et citat af Steen Hove, direktør i Amagerbanken, der i BankInfo i december 2010 siger: “Jeg kan forstå, at dem der er rejsende i underbukser og sælger mange, skal have en større provision, end dem, der ikke sælger så mange. Men at det skulle trænge ind den finansielle sektor, har jeg aldrig fattet.”
Han fortsætter:
“Jeg har aldrig kunnet forstå, at man ikke arbejder alt det, man kan, for den løn man i forvejen får.”
En interessant tanke, som dog også har mindst to faldgruber. For det første er det ikke sikkert at ansatte i Finanstilsynet ville blive motiveret af en bonus-mulighed. Var dette et vigtigt parameter for dem, kunne de jo søge ansættelse i de virksomheder de overvåger.
Man siger penge ikke kan købe lykke, men måske er der alligevel en mulighed. Det tyder ny forskning på - løsningen går gennem et af tidens store modeord: velgørenhed.
Mandag døde et af Danmarks største erhvervsikoner og hurtigt derefter gik spekulanter i gang med at drømme om nye toner og takter i "hans" selskab, A.P. Møller - Maersk. Ikke nødvendigvis toner og takter der vil være gode for langsigtede investorer, men til gengæld tilgodeser kortsigtede spekulanter.
Der er forskel på mænd og kvinder - noget som blandt ligestillingsforkæmpere er næsten forbudt at sige, men som forskere indenfor evolutionspsykologien løbende bekræfter. Seneste har Nykredit kigget på vore vaner på de finansielle markeder og konstateret store forskelle. Mænd handler meget mere mens kvinder tænker langsigtet og får bedre afkast.
Fetterlein mere økonomisk ansvarlig end Grækenland
Så overskred Grækenland igen igen en deadline. Er vi havnet i en situation hvor Grækenland reelt er “too big to fail” og derfor bare kan trække de bedre stillede lande med euro rundt i manegen? Det her kan nemt komme til at lyde som en blog om børneopdragelse. Det er ikke tilsigtet for den skulle gerne handle om noget andet. Men jeg er sikker på at Lola fra Go’Morgen på TV2 vil give mig ret i nogle af mine betragtninger.
Vi har fået en forrygende start på 2012 på de finansielle markeder. Aktier er op og det har også været godt at være obligationsinvestor indtil nu. Amerikanske nøgletal er blevet bedre og nogle europæiske ligeså? Er krisen så slut nu? Var det bare et skifte af årstal der skulle til? Det virkede dog ikke for Vestas, men det er en helt anden historie.
