Mit navn er Jens Balle og jeg er adm. direktør i Handelsinvest. Jeg har en mangeårig erfaring med investering og har arbejdet i både ind- og udland.
Mine kommentarer tager ofte udgangspunkt i psykologien bag markedet - et emne jeg ofte holder foredrag om i forskellige sammenhænge.
Vi har brug for at tænke anderledes i øjeblikket for at sikre at verdensøkonomien kommer på fode igen. Der er ingen genveje, kun et langt sejt træk. Vi skal ikke nødvendigvis tænke ud af boksen – snarere tænke på kanten af boksen.
Netop afdøde Steve Jobs, var en af vor tids store fornyere. Han formåede at se muligheder og turde tænke anderledes.
Det er svært at tænke anderledes, for vi er alle produkter af den tid vi lever i. Et godt eksempel på det finder man i Erling Jepsens ”Kunsten at græde i kor”, hvor hovedpersonens far er købmand. Af den gode gammeldags slags, hvor købmanden finder de ønskede varer. En kollega i byen bygger om til en Spar-købmand, hvor man selv skal tage varerne. ”Men hvem gider da det” griner hovedpersonen og fortsætter ”- men vi grinte ikke anden gang han udvidede butikken”.
Sådan er det tit med nytænkning. Man tænker måske ”Det holder aldrig” og alligevel vænner vi os til det og i dag scanner vi selv vore varer i nogen butikker…..
Vi har brug for at turde tænke anderledes i øjeblikket. Og erhvervslivet har en vigtig opgave i dette, ligesom det også har haft en vigtig opgave i at bringe os ud i krisen. Desværre har et af de sidste mange års buzz-words i forretningslivet været ”Big is beautiful” (og omkostningsreducering som jeg har skrevet om her). Virksomheder er blevet til mastodonter på verdensplan med meget store omsætninger. Dette har minimum to ulemper:
Det er rigtig svært at starte noget nyt der skal konkurrere med disse meget store virksomheder og deres magnum-markedsføringsbudgetter
Store virksomheder har rigtig svært ved at tænke nyt og ændre
Et eksempel på store virksomheders problemer ved at tænke nyt, har vi netop set i den forgangne uge. Kodak – en virksomhed mange sikkert husker fra deres barndom/ungdom. Ikke mange begivenheder skete uden Kodak i min familie og sådan har sikkert mange haft det.
Men Kodak har fået stor konkurrence fra udviklingen, hvor alle i dag bruger digitale kameraer. Den udvikling overså Kodak, der så sent som i starten af 2000-tallet åbnede en film-fabrik i Kina, for nu skulle kineserne lære at fotografere. Kodak havde en forventning om at kineserne skulle igennem den samme ”læringskurve” som os andre. Altså først starte med at fotografere med film og først senere konvertere til digitale kameraer. Kineserne har dog valgt at gå direkte til digitale kameraer.
Dette er et skole-eksempel på at mastodonter har svært ved at udvikle og skifte spor. For det går jo udover den eksisterende omsætning og den forretning man i dag lever af. Man skal turde turde skifte.
Andre gode eksempler på mastodonters manglende evne til at se fremtiden kunne være:
Border’s – en af verdens største boghandler, der ikke troede nogen ville købe bøger på nettet. Nu er de gået konkurs - læs mere her.
Blockbuster – engang verdens største video-udlejer, der ikke troede nogen ville leje film over nettet. Nu rekonstrureret - læs mere her.
Nokia – engang verdens største mobil-leverandør, der overså vores behov for smartphones.
Det det skal blive interessant at følge Apple fremover. For i mit optik har Apples situation også ændret sig markant de sidste år. Apple var tidligere ”udfordreren” de kreatives valg mens de i dag i højere grad er mainstream. Vil de stadig kunne turde tænke nyt nu hvor de i højere grad er markedsleder?
Det bliver også interessant at se om vi danskere tør tænke nyt. For det er der behov for - på rigtig mange områder!
Man siger penge ikke kan købe lykke, men måske er der alligevel en mulighed. Det tyder ny forskning på - løsningen går gennem et af tidens store modeord: velgørenhed.
Mandag døde et af Danmarks største erhvervsikoner og hurtigt derefter gik spekulanter i gang med at drømme om nye toner og takter i "hans" selskab, A.P. Møller - Maersk. Ikke nødvendigvis toner og takter der vil være gode for langsigtede investorer, men til gengæld tilgodeser kortsigtede spekulanter.
Der er forskel på mænd og kvinder - noget som blandt ligestillingsforkæmpere er næsten forbudt at sige, men som forskere indenfor evolutionspsykologien løbende bekræfter. Seneste har Nykredit kigget på vore vaner på de finansielle markeder og konstateret store forskelle. Mænd handler meget mere mens kvinder tænker langsigtet og får bedre afkast.
Fetterlein mere økonomisk ansvarlig end Grækenland
Så overskred Grækenland igen igen en deadline. Er vi havnet i en situation hvor Grækenland reelt er “too big to fail” og derfor bare kan trække de bedre stillede lande med euro rundt i manegen? Det her kan nemt komme til at lyde som en blog om børneopdragelse. Det er ikke tilsigtet for den skulle gerne handle om noget andet. Men jeg er sikker på at Lola fra Go’Morgen på TV2 vil give mig ret i nogle af mine betragtninger.
Vi har fået en forrygende start på 2012 på de finansielle markeder. Aktier er op og det har også været godt at være obligationsinvestor indtil nu. Amerikanske nøgletal er blevet bedre og nogle europæiske ligeså? Er krisen så slut nu? Var det bare et skifte af årstal der skulle til? Det virkede dog ikke for Vestas, men det er en helt anden historie.