 |
|
|
Mit navn er Jens Balle og jeg er adm. direktør i Handelsinvest. Jeg har en mangeårig erfaring med investering og har arbejdet i både ind- og udland.
Mine kommentarer tager ofte udgangspunkt i psykologien bag markedet - et emne jeg ofte holder foredrag om i forskellige sammenhænge. |
 |
|
Fra tid til anden bliver investorer lokket af løfter om høje afkast og lav risiko. En umiddelbar lokkende cocktail, men desværre også svær at finde i virkeligheden.
Gennem historien har man været vidne til adskillige bobler, hvor investorerne over tid fik opfattelsen af at deres investering kunne vokse ind i himmelen. Mange har hørt om tulipan-boblen i Holland og South Sea-boblen der ramte det meste af Europa i 1700-tallet. Vores egen DOT.COM-krise kan de fleste huske.
Fælles for alle var en ubindelig tro fra investorerne på at markedet ville fortsætte og det var fuldstændig risikofrit. Faktisk var, den eneste fejl man kunne begå, ikke at have købt i går - en situation vi også kender fra det danske ejendomsmarked i øjeblikket.
Isen er sikker paradigmet
Den franske økonom Jean Baptiste Say, beskrev for 200 år siden dette fænomen således:
Vi skal forestille os en lille fransk landsby. Vi er i det sene efteår/tidlig vinter og byens borgere passerer en sø på vej til kirke. Søen er frossen og følgende udspiller sig:
Kl. 10.00 En enkelt dreng på isen – forbipasserende tænker ”bare isen nu er sikker”
Kl. 11.30 Flere børn og voksne på isen – forbipasserende tænker ”jeg må vist hjem og hente skøjterne”
Kl. 13.00 Flere hundrede mennesker er på isen – alle tænker ”det er helt perfekt skøjtevejr i dag”
Kl. 15.00 Rygtet har nu nået byen ”det er perfekt skøjtevejr” og alle strømmer til søen. Også dem der ikke tidligere har skøjtet. Det er jo perfekt skøjtevejr og solen skinner…….
Historien handler naturligvis ikke om en sø, men om hvordan vi som mennesker først føler os sikre når mange gør det samme. Et fænomen der virker godt omkring tøjmoden men som er en dårlig rettesnor for investorer.
Sub-prime
I øjeblikket udspiller sig en krise i USA, hvor realkreditinstitutter med udlån til meget dårlige debitorer oplever stigende antal lån der ikke bliver tilbagebetalt.
Medierne bringer løbende nyheder om nye finansielle institutioner - hvilket vil sige det man normalt kalder professionelle investorer! - der har ladet sig lokke af endnu et "Isen-er-sikker-paradigme".
Hvad er det der går galt når eksempelvis en række tyske pengeinstitutter sætter deres egen eksistens på spil via investeringer i amerikanske obligationer med høj risiko?
Svaret er nok mangesidet, og et par bud kan være:
Jagten på afkast - renten har været faldende globalt og derfor har man måttet søge nye græsgange.
De så ufarlige ud - professionelle rating-institutioner havde vurderet risikoen som værende meget lav, hvorfor det ikke burde være risikofyldt at købe disse papirer.
Gode sælgere - overtalelsesevne og gode middage har historisk haft gode resultater, så mon ikke det har spillet ind i denne situation?
Alle investorer skal huske på at ting har det med at ændre sig over tid. Perioder med lav risiko har det med at blive afløst af perioder med høj risiko - og omvendt. |
|
|
|
