Midtinvest Latinamerika godt i gang PDF Udskriv
lt_hatte.jpg

Midtinvest Latinamerika godt i gang

 
Den indledende tegningsperiode i Midtinvest Latinamerika sluttede fredag den 1. februar 2008, hvor ca. 860 medlemmer havde indskudt for godt 40 mio. kr.

- Det er altid vanskeligt at lancere et nyt produkt i et nervøst marked, som vi lige har oplevet, fortæller adm. direktør Jens Balle. Vi er naturligvis glade for den opbakning, vi har fået fra vore distributører.

Midtinvest Latinamerika vil investere i en bred portefølje af latinamerikanske selskaber. Handelsbanken Fonder er rådgiver for afdelingen, og deres mangeårige erfaring med markedet og kendskab til de enkelte selskaber, forventes at medvirke til et attraktivt afkast.

Afdelingen henvender sig til alle, der gerne vil have mulighed for et højere afkast, samtidig skal investor på kort sigt være villig til at tage en vis risiko. Kendetegnende for området er, at det er en af de hurtigst voksende regioner i verden. Midtinvest Latinamerika er et godt supplement til andre investeringer.

- Den fornuftige investor har også en del i aktier i øjeblikket. Og den fremsynede investor har også en del i de nye markeder som Kina og Latinamerika, slutter Jens Balle.

Du kan læse mere om afdelingen her.

Du kan læse den udsendte fondsbørsmeddelelse her.
 
 
Handelsinvest, Østergade 2, 7400 Herning, Danmark, Telefon: +45 9712 3355 | info@handelsinvest.dk | sitemap