| September - Uroen forsætter på de finansielle markeder, men det er ikke den eneste årsag til, at den amerikanske centralbank den 18. september sænkede renten med 0,50 procentpoint. De seneste nøgletal fra arbejdsmarkedet i USA viste store svaghedstegn, og boligmarkedet er ikke kommet ud af den negative spiral. Så det vægtigste argument for en rentesænkning har været at undgå en for stor nedgang i amerikansk økonomi. Den europæiske centralbank har stået den amerikanske bi. Godt nok ikke med en rentesænkning, men renten blev holdt i ro på trods af udviklingen i pengemængde, og forsat frygt for øget inflation. Gå direkte til kommentar for: Aktiemarkedet Obligationsmarkedet Højrenteobligationer Aktiemarkedet Aktieinvestorerne har haft et meget vågent øje på især finansaktierne i september. Den vel nok p.t. mest kendte finansaktie er Northern Rock. Northern Rock blev i Danmark kendt for at tilbyde danske opsparere meget høje indlånsrenter. Efterfølgende har det vist sig, at det ikke har været for at gøre danske bankkunder glade, men udelukkende et sidste forsøg på at skaffe likviditet til banken og de har medvirket til at bekræfte at risiko og afkast følges ad! Northern Rock har i september måned flere gange været nødt til at gå til Bank of England for at skaffe den fornødne likviditet. Krisen har også afspejlet sig i kursen på aktien som i september måned er faldet fra 736 til under 200. Med denne kursudvikling in mente er det rart at vide, at Midtinvest ikke har investeret i Northern Rock! Det er dog ikke udelukkende dårlige nyheder, der rammer finansaktierne. Senest har SEBs interesse i den svenske stats beholdning af Nordea-aktier været meget positivt for de nordiske bankaktier. Obligationsmarkedet Obligationsinvestorerne har reageret på den amerikanske rentenedsættelse ved at give rentekurven en stejlere hældning. Rentenedsættelsen har bevirket frygt for tiltagende inflation, hvorved de lange renter er blevet handlet højere, medens de korte renter er uforandrede. Prisen på indlån bankerne i mellem er steget på det seneste. Det har fået flere banker til at tilbyde højere satser til deres kunder - og forlange højere satser for udlån. Dermed bruges højere renter som lokkemad for at trække indlånere til, og derved undgå finansiering via andre banker. Her skal man som indlåner være opmærksom på, at indlån i banken beskattes hårdere end kortere lavkupon-obligationer. For dem er selve rentedelen, som skatten tager sin del af, lav mens resten af afkastet består af skattefri kursgevinst. Midtinvests obligationsbaserede afdelinger rettet mod frie midler drager fordel af denne skattefordel. Højrentelande Med den amerikanske rentenedsættelse fik investorerne fornyet appetit på højrentelandende. Især udstedelser i Tyrkiet og Brasilien nød godt heraf. Styringsrenten blev også i september nedsat, denne gang dog kun med 0,25 procentpoint. Dette er et signal om, at fasen med rentenedsættelser, som ellers har fundet sted med sænkninger á 0,50 procentpoint, er ved at rinde ud. |