Finansielt stormvejr          

Ikke overraskende undgik emerging markets ikke det finansielle stormvejr. Under indflydelse af kursfald i omegnen af 10 % på de toneangivende aktieindeks USA og Vesteuropa, en styrket dollar næret af dollarbaserede investorers repatriering og kraftigt stigende dollar libor-renter (renten som banker beregner ved lån bankerne imellem) returnerede den eksterne emerging markets-gæld målt ved JP Morgans EMBI Global Diversified hedged til euro et negativt resultat i september på 6,76 %, mens emerging markets-aktiemarkederne målt ved Morgan Stanleys MSCI EM-indeks tabte hele 17,50 % i samme periode. Jf. en international måling foretaget af Emerging Portfolio Fund Research havde de dedikerede investeringsforeninger med fokus på emerging markets-gæld i september (til og med den 24. september) en afgang i de forvaltede investeringer på 3,5 % (dollar-gæld) og 8,6 % (gæld i lokal valuta).

Tilliden skal genskabes

I løbet af de seneste uger er det blevet åbenlyst, at tumulten på de finansielle markeder er begyndt at smitte af på den bredere økonomi. Ligeledes er det blevet åbenlyst, at tilliden ikke alene genopbygges ved vedtagelsen af den 700 mia. dollar store hjælpepakke i USA. Hvad angår nævnte hjælpepakke, er det således stadig uvist, hvilken mekanisme der vil bestemme købsprisen på bankernes problemfyldte aktiver. En højere pris end den aktuelle markedsværdi vil give bankerne en indirekte kapitalindsprøjtning, mens en lavere pris end den aktuelle markedsværdi vil føre til nye afskrivninger i den finansielle sektor. Verdens toneangivende centralbanker har foreløbigt modsat sig opfordringer om koordinerede rentenedsættelser, og ser man på de seneste ugers stigning i Libor-renterne, som nu handler væsentlig over styringsrenterne i USA og Europa, kan man argumentere, at en officiel koordineret rentenedsættelse ikke i sig selv vil højne tilliden bankerne imellem. Ikke desto mindre synes koordinerede rentenedsættelser at være den bedste - og måske eneste - tilbageværende option i en situation, hvor vækstindikatorerne entydigt peger ned og al den stund, at regeringer samt statslige velfærdsfonde i Asien og Mellemøsten ikke synes villige til at tilføre banksektoren yderligere ansvarlig kapital. Eventuelle tilbageværende inflationsbekymringer blandt centralbankernes rådsmedlemmer skulle være mildnet af de lavere priser på råvarer og det forhold, at såvel virksomheder som husholdninger i den seneste måned har oplevet en stramning i kreditbetingelserne.

Investeringsstrategi
De modne økonomier har kurs mod recession med negative konsekvenser for emerging markets, og mens emerging markets længe har modstået den løbende økonomiske afmatning i USA og Vesteuropa, peger vækstindikatorerne nu klart ned. Den globale finansielle nedgearing (kreditstramning) udgør især en risiko for de emerging markets-økonomier, hvor væksten og underskuddet på betalingsbalancen hidtil primært er finansieret ved udenlandsk låneoptagelse, det været sig statslig låneoptagelse eller privat låneoptagelse af banker, virksomheder og husholdninger. Lande som Ukraine, Rumænien og Ungarn er eksempler på økonomier med en relativ høj grad af privat udenlandsk låneoptagelse, mens et land som Sydafrika i høj grad finansierer sit betalingsbalanceunderskud ved ofte flygtige porteføljeinvesteringer fra udenlandske investorer.

Vi forudser, at amerikansk baserede investorer også i de kommende måneder vil trække udenlandske investeringer hjem og/eller være mindre tilbøjelige til at foretage faste investeringer i udlandet.  Dette vil fastholde en underliggende støtte til den amerikanske dollar. Med udsigt til lavere global vækst og uden udsigt til kraftigt stigende priser på olie og afgrøder, vil vores investeringsstrategi i oktober være, at favorisere lande med en diversificeret og ikke al for ensidig eksport, relativt sunde betalingsbalancer og valutareserver og et begrænset refinansieringsbehov. For så vidt angår eventuelle investeringer i de lokale rente- og valutamarkeder, vil vi favorisere valutaer, som understøttes af ovenstående faktorer, og som har en større tilbøjelighed til at følge dollaren end euroen. I praksis vil dette favorisere latinamerikanske, mellemøstlige og asiatiske valutaer på bekostning af de centraleuropæiske EU-valutaer. Andre valutaer der forventes at kunne holde nogenlunde trit med en styrket dollar er tyrkiske lira og russiske rubel.