Høje forhåbninger til præsident Obama PDF Udskriv
us_flag_topbillede.jpg

 

global_logo_lille

Global Evolution er 100% specialiseret i kapitalforvaltning inden for Emerging Markets.

Teamet bag Global Evolution har rådgivet andre danske investeringsforeninger i en længere årrække og har lang erfaring inden for Emerging Markets og risikostyring.

Efter en frisk start på året med høje forhåbninger til præsident Obama og den 819 mia. dollar store finanspolitiske stimulipakke vendte forsigtigheden og risikoaversion stille og roligt tilbage som måneden skred frem. 

Negative vækstindikationer
Stillet overfor den fortsatte strøm af negative vækstindikationer sænkede IMF den 28. januar sit globale vækstskøn for 2009 til blot 0,5 % efter så sent som i oktober 2008 at have forudset en vækst på 2,2 %. I Davos, Schweiz, var det også småt med optimismen blandt de fremmødte politikere og erhvervsfolk, og fra Washington advarede The Institute for International Finance om, at kapitaltilstrømningen til emerging markets i 2009 risikerede et kollaps til USD 165 mia. fra USD 466 mia. i 2008. I lyset af ovenstående kan det ikke undre, at verdens centralbanker med ganske få undtagelser fastholdt en meget lempelig pengepolitisk bias i januar.

På oliemarkedet i New York steg præmien på WTI råolie med levering om 12 måneder en overgang til intet mindre end USD 23,70 pr. tønde i forhold til spotprisen. At dømme efter oliehandlernes prisning af forwardkurven forventes olieprisen altså at stige på tolv måneders sigt. De dystre globale vækstudsigter fastholdt imidlertid oliemarkedet i defensiven, og marts-kontrakten sluttede derfor januar måned i USD 41,68 eller USD 2,92 under december måneds slutpris. 

oliepumper_lille.jpg


Dollaren styrket 
Dollaren kom styrket ud af januar over for langt de fleste valutaer. Mod euroen steg dollaren således til 1,2813 fra 1,3971 under indtryk af modsatrettede kræfter spændende fra skuffende ØMU-statistik, amerikansk kapitalrepatriering, russisk valutareserverebalancering samt bekymringer over kvantitativ pengepolitik i USA og udsigten til et kragtigt stigende budgetunderskud og en voksende offentlig gæld. På en baggrund af dystre økonomiske prognoser og stigende amerikanske markedsrenter gav den eksterne emerging market-gæld et ganske fornuftigt afkast i januar. Takket være et fald i rentespændet på 0,71 %-point til 6,77 % kunne afkastet således opgøres til 1,61 % målt ved EMBI Global Diversified (hedged til danske kroner).  
Ny udstedelser Som forventet blev december måneds mexicanske udstedelse af ny international obligation på 2 mia. dollar i januar fulgt op af nyudstedelser for mere end 7 mia. dollar fra bl.a. Polen, Tyrkiet, Brasilien, Colombia og Filippinerne. Det forhold at omfanget af de senere måneders udtræk fra dedikerede emerging markets-obligationsafdelinger i januar aftog til mere beskedne 1,4 % af de forvaltede aktiver bidrog i et vist omfang til at understøtte markedet.
 
 
Handelsinvest, Østergade 2, 7400 Herning, Danmark, Telefon: +45 9712 3355 | info@handelsinvest.dk | sitemap