Oktober måned var på mange måder et paradoks. På den ene side vedblev den europæiske gældskrise at hænge som en sort sky over markedet, alt imens risikopræmierne på perifer ØMU-statsgæld og interbank-renter forblev på høje niveauer.

På den anden side klarede mange risikoaktiver sig ganske flot, idet investorerne satte deres lid til, at Europas politikere på EU-topmødet den 26. oktober ville levere den handlingsplan, der endegyldigt ville skabe vished og sikkerhed for, at den græske gældsnedskrivning var under kontrol, og at den europæiske krisefond, EFSF, ville få den fornødne finansielle styrke til at hindre, at de afsmittende effekter på banksektoren og andre ØMU-landes statsgæld kunne inddæmmes. I USA viste den økonomiske statistik sig gennemgående bedre end frygtet, hvilket gav anledning til opjusteringer af de amerikanske vækstudsigter. Da 3. kvartals regnskaberne tilmed overraskede positivt, var det amerikanske aktiemarked flyvende. S&P 500 leverede således det bedste månedlige afkast siden december 1991. I det lys forekom det mindre overraskende, at amerikanske renter var i strid modvind. Den 10-årige statsrente steg således fra 1,92 % ultimo september til 2,40 % den 27. oktober men faldt efterfølgende til 2,11 % ultimo måneden.

EU-topmødet den 26. oktober gav imidlertid anledning til langt flere spørgsmål end det gav svar, og den euforiske stemning der prægede dagene op til mødet og den efterfølgende dag fortonede sig derfor hurtigt.

Den 31. oktober fik markedet en ubehagelig påmindelse om Lehman Brothers' kollaps i 2008, da MF Global, en stor amerikansk mægler autoriseret til at aftage statsgæld fra US Treasury, indgav betalingsstandsning. Det helt store chok indtraf imidlertid efter de europæiske børsers lukketid, hvor den græske premierminister Papandreou meddelte, at den just forhandlede gældsnedskrivning ville blive lagt ud til folkeafstemning.

I en ganske anden boldgade aftog bekymringerne over en uønsket stor kinesisk vækstnedgang, da HSBC's konjunkturindikator (PMI) signalerede ekspansion for første gang i tre måneder. Samtidig viste kinesisk inflation sig svagt aftagende, hvilket væsentligt mindsker behovet for yderligere stramninger af pengepolitikken. Med kinesisk økonomi i tilsyneladende god gænge, steg de industrielle metaller på ny, og kobber lukkede således måneden med en stigning på ca. 15 %. I Argentina genvandt præsident Christina Kirchner som ventet præsidentposten for en ny fireårig periode og annoncerede i den forbindelse en intensivering af allerede velkendte økonomiske politikker (uortodokse efter vores mening) som hidtil har vist sig effektive (ifølge Christina Kirchner).

På det internationale obligationsmarked var udstedelsen af ny dollar-denomineret emerging markets-gæld i oktober begrænset til tre 10- årige obligationsudstedelser fra henholdsvis Tyrkiet (USD 1 mia.), Polen (USD 2 mia.) og Namibia (USD 500 mio.). For Namibia var der tale om en debut på det internationale obligationsmarked.

Flowstatistikker fra emerging Portfolio Fund Research viste et månedligt udtræk på USD 1,5 mia., hvilket svarer til 1,12 % af aktiverne under forvaltning (AUF) i investeringsforeningernes dedikerede afdelinger for emerging markets-obligationer. Afdelinger fokuseret på den dollar-denominerede gæld mistede indskud for USD 844 mio./1,78 % af AUF, mens afdelinger fokuseret på gæld udstedt i lokal valuta mistede indskud for USD 585 mio./1,05 % af AUF. Afdelinger med et blandet investeringsfokus havde udtræk svarende til USD 77 mio./0,25 % af AUF. Det er i den sammenhæng værd at understrege, at udtrækkene var koncentreret i månedens 1. halvdel, mens der var tale om investeringstilgang i månedens 2. halvdel.

Udsigter for november

Grækenland og den europæiske gældskrise vil dominere overskrifterne en rum tid endnu. Imidlertid kan de amerikanske gældsproblemer få fornyet negativ opmærksomhed jo tættere vi kommer den 23. november. Datoen udgør en dead-line for kongressens finanspolitiske superkomite, som er nedsat med henblik på at finde budgetforbedringer over de næste 10 år på USD 1.200 mia., men som stadig er milelangt fra en aftale.

I emerging markets-universet vil interessen i november samle sig om valget i Egypten, som er berammet til den 28. november. Krisen i Syrien hænger som en sort sky over regionen, valget i Tunesien i oktober gav en overbevisende sejr til det islamiske Ennahda Parti, og foreløbige meldinger fra Libyen tyder på, at sharia vil udgøre en grundsten i landets nye forfatning. Spørgsmålet er, om Det muslimske Broderskab i Egypten kan få uventet stor opbakning, og hvad reaktionen fra militæret i så fald bliver. De egyptiske valutareserver er under pres, renterne er stigende, turistindustrien lider og økonomien svækkes.

Vi forbliver følgelig afventende, hvad angår positionstagning i egyptiske aktiver. Østeuropa er en anden kilde til bekymring. Regionen er sårbar ved en vesteuropæisk vækstnedgang, og den østeuropæiske banksektor er kendetegnet ved en stor vest-europæisk ejerandel. En ukontrollabel græsk misligholdelse og øgede solvenskrav til den vesteuropæiske banksektor vil i begge tilfælde mindske incitamentet for de vesteuropæiske banker til at supportere de østeuropæiske datterbanker. Vi forbliver derfor defensivt positioneret til østeuropæisk statsgæld. På et mere overordnet plan har vi intet hastværk med at tage yderligere risiko i kølvandet på oktober måneds 0,72 %-point store indsnævring af rentespændet (målt ved sammmenligningsindekset EMBI Global Diversified).