Efter generelt at have overrasket positivt i årets første måneder, viste de makroøkonomiske nyheder fra USA svaghedstegn i april måned. For eksempel faldt ordreindgangen af varige forbrugsgoder i marts med 4,2%, mens den månedlige jobskabelse aftog til 121.000 efter i gennemsnit at have ligget på 246.000 i de foregående tre måneder. Endelig skuffede BNP-væksten i årets første kvartal med et fald fra 3,0% i fjerde kvartal 2011 til 2,2% mod forventet 2,5%.

Det tilsyneladende tab af vækstmomentum i amerikansk økonomi gav anledning til en vis efterrationalisering for så vidt angik det unormalt varme vintervejr og muligheden for, at dette kunne have påvirket den økonomiske aktivitet og sæsonkorrektionen heraf. På vores side af Atlanten vedblev Eurozonens genvordigheder at skabe overskrifter. Fokus var især rettet mod 1. runde af det franske præsidentvalg, hvor socialisten Francois Hollande vandt over den siddende præsident Sarkozy (begge er videre til 2. valgrunde), og en to-trins nedjustering fra Standard & Poors af Spaniens kreditværdighed til BBB+ med pil nedad. Sideløbende vedblev indkøbschefernes konjunkturbarometre, PMI, at indikere en svagt negativ vækst i Eurozonen i årets første kvartal.

I lyset af den mildt sagt lidet imponerende makrostatistik fra USA og Eurozonen klarede risikoaktiver sig relativt pænt i april måned. Det amerikanske aktieindeks, S&P 500, faldt ganske vist 0,75%, men korrektionen skal ses i lyset af gennemsnitlige månedlige stigninger på 3,85% i årets første kvartal. Den amerikanske regnskabssæson for 1. kvartal har samlet set overrasket positivt og kan have bidraget til optimisme, idet hele 71% af de selskaber der indtil videre har aflagt regnskab har overrasket positivt i forhold til analytikernes - set i bakspejlet - meget konservative forventninger. Umiddelbart synes april måneds beherskede korrektion at være ude af trit med de makroøkonomiske indikatorer eller også burde den tilsyneladende risikovillighed have mindsket efterspørgslen på "sikre" amerikanske statsobligationer. Konventionel lærebogsteori holder imidlertid ikke i en verden præget af statslig intervention, og i takt med at spekulationerne i en 3. runde kvantitativ lempelse i USA tiltog, faldt den 10-årige amerikanske rente til 1,92% efter at have begyndt måneden i 2,21%.

Emerging markets

Rettes blikket mod emerging markets, tjente nationaliseringen af det argentinske olieselskab YPF som en påmindelse om præsident Christina Fernadez Kirchners kontroversielle økonomiske politik. At YPF tilmed har spanske Repsol som majoritetsaktionær, gav kurrer på de diplomatiske tråde. Andetsteds i regionen synes cancer-behandlingen af Venezuelas præsident Chavez ikke at have haft en synlig gavnlig indvirkning på præsidentens helbredstilstand, og der spekuleres nu åbent i en mulig erstatning for ham ved efterårets præsidentvalg. På mere hjemlige breddegrader måtte den rumænske regering trække sig efter at have tabt en mistillidsafstemning.

I Ungarn skete der omsider en tilnærmelse mellem regeringen på den side og EU-kommissionen og IMF (Den Internationale Valutafond) på den anden side i spørgsmålene om centralbankens uafhængighed, reformeringen af landets juridiske system samt databeskyttelse. Herved var vejen banet for forhandlinger om et nyt IMF-låneprogram. Den ungarske valuta og de ungarske statsobligationer reagerede særdeles positivt på denne udvikling.

Budskabet fra årsmødet i IMF, som blev afholdt i Washington i dagene 19. til 21. april, var på mange måder velkendt. Eurozonen udgør en betydelig risiko, men en rigelig likviditetsforsyning fra G3-landenes centralbanker vil med stor sandsynlighed forhindre systematiske risici i at udvikle sig til realiteter. I vækstmæssig sammenhæng forventes emerging markets-universet at nå tæt på 6% i 2012, hvorved bidraget til den samlede globale vækst vil udgøre cirka 80%. Dette skal ses i lyset af en forventet vækst i de modne økonomier på 1,4%.

Statistikkerne fra Emerging Portfolio Fund Research viste en månedlig netto-tilgang af investeringer til de specialiserede emerging markets-obligationsafdelinger på USD 1,64 mia. svarende til 1,8% af de forvaltede aktiver. Afdelinger fokuseret på obligationsgæld udstedt i dollar tiltrak broderparten med en investeringstilgang på USD 1,59 mia.

Udstedelsesaktiviteten i det primære obligationsmarked var betydelig igen i april. I kølvandet på den USD 7 mia. store gældsudstedelse fra Rusland, som fandt sted ultimo marts/primo april, blev der i april udstedt ny international gæld for mere end USD 6 mia. Hermed er mere end 57% af årets samlede finansieringsbehov dækket ind. Indonesien, Dubai og Kroatien var blandt udstederne i april. 

Udsigter for maj

Det amerikanske opsving og de europæiske vækstudsigter er skrøbelige i vores optik. Dette efterlader ringe tolerance overfor populistiske politiske sværdslag. En ordkrig mellem Frankrig og Tyskland om en udvidelse af Den Europæiske Centralbanks mandat og/eller en genforhandling af finanspagten vedtaget tidligere på året, kan efter vores opfattelse få betydelige negative konsekvenser i en situation, hvor den europæiske vækst i forvejen hæmmes af estimerede balancereduktioner i banksektoren på hen ved EUR 2 billioner over en periode frem til udgangen af 2014.

I Mellemøsten kan udfaldet af det egyptiske præsidentvalg den 23. maj og de politiske konsekvenser blive afgørende for ikke alene Egyptens fremtid men for hele regionen. I Østeuropa ventes det serbiske parlamentsvalg nu på søndag ikke at udløse de store politiske efterdønninger, men det politiske sceneskifte og de førte politikker i henholdsvis Rumænien og Ukraine kræver ekstraordinær opmærksomhed. Ud fra en afkast/risiko-afvejning finder vi de dollar-denominerede obligationer mere attraktive end den indenlandske obligationsgæld denomineret i lokale valutaer.