|
Masser af stordriftsfordele |
|
|
 | Masser af stordriftsfordele | | | | Kommentar af Jens Jørgen Holm Møller, direktør i InvesteringsForeningsRådet. Mandag den 7. april satte Børsen i en stort opsat artikel fokus på omkostningerne i de danske investeringsforeninger. Artiklen tegner et forvrænget billede af en branche, hvor medarbejderne skulle arbejde ineffektivt med pen og blæk og dermed påføre de 900.000 investorer unødvendige omkostninger. Lad os lige prøve at få sat tingene lidt på plads. Faktum er nemlig, at de danske investerings-foreninger - på trods af at Danmark er et af de mindste lande i Europa - har nogle af de absolut laveste omkostninger i Europa på området. Det er da stordriftsfordele, der er til at tage og føle på. Og de danske foreninger ligger aktuelt på en solid førsteplads hos Morningstar. Det betyder, at de danske investeringsforeninger - målt på afkast efter omkostninger - gennemsnitligt er de bedste i hele Europa.  | | Jens Jørgen Holm Møller, direktør i IFR | Når omkostningerne er steget målt i kroner, skyldes det ikke mindst, at medlemmerne ejer helt andre investeringsbeviser i dag, end de gjorde tidligere. Dengang fyldte omkostningslette beviser med danske obligationer mest i medlemmernes depoter. Nu efterspørger medlemmerne mere avancerede typer af investeringsbeviser med udenlandske papirer - fordi afkastmulighederne er højere her. Og det er nu engang dyrere at håndtere og få formidlet en afdeling med kinesiske aktier eller brasilianske obligationer end en afdeling med danske papirer. Størstedelen af omkostningerne i foreningerne afregnes i øvrigt efter international praksis som en procentdel af formuen. I artiklen bliver det fremstillet som om, at det er en ulempe for investorerne. Jeg mener, at det er en fordel. For det indebærer, at de betaler mere i gode år - og mindre i dårlige år. Hvorfor skulle man som investor være utilfreds med den model? Det kan jeg ikke se. | | | | |