Fire stjerner til Norden PDF Udskriv

norden

Ved udgangen af oktober blev Handelsinvest Norden 3 år og passerede derved grænsen for at kunne få en rating fra Morningstar. I sammenligning med alle europæiske investeringsforeninger, der investerer i Norden, klarer Handelsinvest Norden sig flot og fik derfor 4 stjerner.

Morningstar er en verdensomspændende virksomhed, der leverer information om investeringsforeninger. Samtidig giver Morningstar også karakterer til investeringsforeninger.

- Morningstar har et system hvor man kan få mellem en til fem stjerner, fortæller Handelsinvests direktør, Jens Balle.

De dårligste investeringsforeninger får 1 stjerne og de bedste får fem stjerner. Med sine fire stjerner ligger Handelsinvest Norden blandt de 32,5% bedste til nordiske aktier i Norden.

- Med vort samarbejde med en af nordens største banker, havde vi store forventninger til denne rating, fortæller Jens Balle.

Rådgiver for Handelsinvest Norden er Handelsbanken Asset Management i Stockholm.

Du kan læse mere om vore rådgivere og vort setup her.

 
Handelsinvest, Søndergade 5, 7400 Herning, Danmark, Telefon: +45 9712 3355 | info@handelsinvest.dk | sitemap