Turbulens på finansmarkederne

De finansielle markeder har fra slutningen af juli og indtil nu, været præget af tiltagende bekymring og uroinvestorerne er blevet mindre risikovillige" Vi har i perioden været vidne til, at investorerne er blevet mindre risikovillige og at risikopræmierne ved at være investeret i mere risikofylde aktiver, har været stigende.

Dette har bevirket større udsving i valutakurser, kursfald på aktier og stigende obligationskurser. Baggrunden herfor er meldinger fra især amerikanske finanskoncerner og hedgefonde om massive tab på det amerikanske subprimemarked.
 
Subprimemarkedet er ejendomsfinansiering i USA, for låntagere med en meget dårlig kreditvurdering. Allerede først på året var der tegn på problemer, men hen over sommeren er bekymringerne taget til.

I forhold til tidligere er situationen nu den, at også europæiske og asiatiske banker har lidt store tab på det amerikanske subprimemarked. Dermed er krisen ikke længere et ensidigt amerikansk fænomen.

For at berolige markederne har centralbankerne i USA, Europa og Japan tildelt likviditet i samme målestok som i dagene efter 11. september 2001. Denne handling tolkes af nogle markedsdeltagere, som om subprimekrisen er mere omfattende end først antaget.

Vi mener, at denne ekstra likviditet kun behandler symptomet - markedets udsving - ved denne manøvre og ikke helbreder sygdommen - subprimekrisen.

Vi vurderer, at der primært er tale om et problem for den finansielle sektor, mens de realøkonomiske effekter af krisen er minimale. Det der sker i øjeblikket, er at risikopræmierne - tiltrængt - tilrettes til et mere normalt niveau. Verdensøkonomien er fortsat sund. Efterspørgslen på råvarer er fortsat høj, og arbejdsmarkederne er stærke.

Effekten på krisen er, at investorerne er blevet mindre risikovillige og det betyder, at aktier falder i kurs, da flere nu sælger ud af deres beholdninger. Disse midler er i stedet placeret i statsobligationer, der jo i usikre tider opfattes som "sikker havn". Derfor er renterne presset ned på statspapirerne.

Øvrige obligationer er kun i mindre grad berørt af dette rentefald, da investorerne har lagt vægt på kreditrisikoen i øvrige obligationer. Dette på trods af, at eks. danske realkreditobligationer har meget bedre sikkerheder end de amerikanske subprimeselskaber. Men i en sådan situation reagerer markedsdeltagerne ikke altid rationelt.
 

Uroen har - naturligt nok - haft en indvirkning på prisfastsættelsen af finansielle aktier, men også vækstaktier har kunnet mærke den faldende risikoappetit, og er faldet som følge af tilbagesalg.

Træerne vokser ikke ind i himlen

Vi vurderer ikke at vi nu skal igennem en længere periode med negative afkast på aktieinvesteringer. Mange selskaber leverer stadig flotte resultater og der er stadigvæk god vækst i den globale økonomi. Men det er et vink med en vognstang om, at træerne ikke vokser ind i himlen!

Som langsigtet investor er det fortsat en god ide at have aktier i en portefølje, men det hele skal naturligvis ikke være placeret i de mest vækstorienterede markeder. En blanding af etablerede markeder og vækstmarkeder er en god strategi.

Som investor bør du gennemgå din portefølje og vurdere om risikoen i porteføljen passer til din risikovillighed. Husk på at risiko belønnes med højere afkast over tid. Det gør dumdristighed som regel ikke!