ÅOP - Årlig omkostningsnøgletal PDF Udskriv
m_126.jpg

Nyt omkostningsnøgletal for investerings-beviser skaber gennemsigtighed

 
 



Årlig Omkostning i Procent, ÅOP, er et nyt nøgletal for de samlede omkostninger ved at spare op i forening. Nøgletallet sikrer de flere end 900.000 danskere, der ejer investeringsbeviser, adgang til sammenlignelige statistikker. Nu får de nemmere ved at sammenligne omkostninger på tværs af de danske investeringsforeninger.


ÅOP kan bruges til at sammenligne de forventede samlede omkostninger ved at spare op i forening. ÅOP er dermed det mest komplette omkostningsnøgletal for investeringsbeviser, der findes på markedet. Det nye

nøgletal samler alle omkostningskomponenter i ét. Investors tidshorisont er fastsat til syv år.


Styrken ved det nye nøgletal er, at det nu er blevet nemmere for investorerne at sammenligne omkostningerne ved for de forskellige investeringsforeninger - inden de beslutter sig for, om de vil sætte penge i beviser fra den ene eller den anden forening. Til gengæld er det nye nøgletal ikke en individuel beregning for den enkelte investor.


Carsten Koch, bestyrelsesformand for InvesteringsForeningsRådet, siger: "Der har været mange fordomme på omkostningsområdet - ofte baseret på misforståelser. Nu håber vi at komme disse fordomme til livs ved at fremlægge ÅOP. Vi har lagt vægt på at finde en enkel løsning, som er nem at anvende for investorer og rådgivere. Og det synes jeg, at vi har fået."

ÅOP er udviklet i en arbejdsgruppe under Finanstilsynet med deltagelse af Konkurrencestyrelsen, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Finansrådet, Økonomiministeriet, Dansk Aktionærforening og InvesteringsForeningsRådet.


Arbejdet med at udvikle ÅOP er helt i tråd med IFRs ønske om åbenhed. Det nye nøgletal skal være med til at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for investorerne og synliggøre udviklingen i investeringsforeningsbranchen.

ÅOP er tilgængeligt i investeringsforeningernes prospekter, årsrapporter, hjemmesider m.v. Ønsker man et overblik på tværs af foreninger, så finder man det f.eks. på www.ifr.dk, og på www.ifx.dk. Med tiden forventes nøgletallet at blive indarbejdet på flere dataportaler m.v.


Det nye nøgletal samler følgende fire omkostningselementer i ét:

  • årlige administrationsomkostninger i procent
  • direkte handelsomkostninger
  • maksimalt emissionstillæg
  • maksimalt indløsningsfradrag.

penge.jpg

 
 
Handelsinvest, Østergade 2, 7400 Herning, Danmark, Telefon: +45 9712 3355 | info@handelsinvest.dk | sitemap